Print af foldere
En folder eller brochure kan bruges til mange forskellige formål. Typisk vil man benytte foldere eller brochurer som et alternativ til flyers, hvis man har mange forskellige budskaber, flere produkter at fremvise eller lignende. Trykte foldere er særligt egnet til formidling af en virksomheds service/produkter, begivenheder, vigtige budskaber mm.
En folder er i bund og grund en flyer, der er foldet én eller flere gange. Typisk vil der være tale om et A4 ark, der foldes på midten, som så bliver til en A5 folder.
M65 (3-fløjet)
Et A4-ark, som er foldet to gange i Z eller C-fals.
A5 (2-fløjet)
Et A4-ark, som er foldet én gang på midten.
A5 (3-fløjet)
En 6-siders folder, der i sammenfoldet er A5-format.
A4 (2-fløjet)
Et A3-ark, som er foldet én gang på midten.
Priser ex. moms
Gratis fragt
Hurtig levering
Nem genbestilling
Kvalitetstrykkeri
Sikker betaling
Altid hurtig levering!
Det er selvfølgelig altid en god idé at bestille dine tryksager i god tid, men er du sent ude med bestillingen, så er det i mange tilfælde ikke noget problem for os. Vi sender langt størstedelen af vores tryksager dagen efter bestillingen, så vi altid har din ryg, hvis du står med en “haster”. Er du alligevel nervøs for at bestille dine tryksager for sent, så er du velkommen til at ringe til os og høre, hvornår vi kan få din ordre ud af huset.
Folder print
En folder vil ofte fylde mindre end en flyer gør, når folderen er lukket. En folder giver desuden en naturlig opdeling mellem budskaber og produkter, med et optimalt overblik. Har du mange kreative ideér, får du, med en folder, virkelig mulighed for at udfolde din fantasi, da der er plads til et spændende mix af både tekst og fotos.
Når du skal lave dine foldere, er det vigtigt at spørge dig selv om, hvad der egentlig skal til for, at du selv ville gemme den. Fx et flot layout, gode tilbud, brugbar information eller et aktuelt arrangement. Vi anbefaler, at du holder budskabet eller informationen i din brochure simpel. Hvis du har for meget indhold, risikerer du, at modtageren ikke fanger hovedbudskabet gennem dine tryksager.
Sider og fløje - hvad er forskellen?
Der er ofte lidt forvirring omkring forskellen på sider og fløje, samt hvilken fold, der er den ene eller den anden.
Reglen er, at formatet på den færdige og lukkede folder bestemmer størrelsen. Det betyder, at et A4-ark foldet på midten, hedder en 2-fløjet A5-folder. Er A4-arket derimod foldet 2 gange, er det en 3-fløjet M65-folder. En 3-fløjet og 4-fløjet kan foldes på forskellige måder – læs mere herunder.
Husk, at hvis du mangler en skabelon til opsætningen af dine foldere, så hjælper vi gerne.
Den mest enkle folder er en 2-fløjet. Det er et enkelt ark, som er foldet på midt. Som regel på langs.
Med en 2-fløjet folder får du i alt 4 siders indhold. Størrelsen afgøres af det lukkede format. Eksempler:
A5-folder:
Lukket: 210 x 148mm
Åben: 210 x 297mm
A6-folder:
Lukket: 148 x 105mm
Åben: 148 x 210mm
Med en 3-fløjet folder får du i alt 6 siders indhold. Det er en A4 side, der er foldet 2 gange.
Størrelsen afgøres af det lukkede format.
M65-folder:
Lukket: 210 x 99mm
Åben: 210 x 297mm
Hvis du har meget på hjerte og vil lave en folder, som virkelig huskes, kan det anbefales at kigge efter en 4-fløjet version. Her er der hele 8 sider, du kan boltre dig på.
Der er naturligvis en hel del måder at folde de 4-fløjede foldere på, og hos BR Offset tilbyder vi de 3 mest anvendte.
Z-fals:
Ved denne version åbnes siderne lidt kronologisk med to “skjulte” sider bagpå.
Rullefals:
Her foldes siderne ind i hinanden, hvilket opfordrer læseren til at folde hele folderen ud, inden at vedkommende begynder at læse.
Portfals:
Den sidste type af foldere, som vi tilbyder, er portfalsen. Som navnet fint antyder, åbnes denne type folder som en port – ad to gange.
Vælg det rigtige papir til dine foldere
Hos BR Offset har vi flere forskellige papirtyper. Vi har både prisvenligt papir, samt mere tykt og eksklusivt papir. Alt vores papir er dog nøje udvalgt til at være oplagt til tryk af foldere.
Vores mest prisvenlige papir, som får dit budskab frem, uden at sprænge dit budget. Trykkvaliteten er i top, og prisen i bund.
Dette papir er en tand tykkere igen, hvilket gør, at dine foldere vil fremstå endnu mere eksklusive og lækre. Der er ganske enkelt mere tykkelse på papiret, så det skiller sig mere ud.
Dette papir minder om det klassiske “silk papir” og har en mere blank overflade.
Hvis det skal være ekstra lækkert, og du har behov for, at dine foldere skiller sig ud, så overvej dette lækre papir. Det er tykkere og mere stift end de andre varianter. Et rigtig lækkert papir, som får dine foldere til at fremstå bedst muligt.
Billige foldere med print
I vores trykkeri kan du sammenligne og bestille billige foldere online. Gennem vores online prisberegner kan du hurtigt og nemt sammenligne priser på foldere, og bestille foldere til fordelagtige priser i alle standardformater.
Vi leverer digitaltrykte foldere, som giver dig knivskarp trykkvalitet, lave stykpriser og hurtig levering. Ved at bestille større oplag, kan du derfor opnå en mængderabat, der ikke er til at overse.
At bestille tryksager skal ikke tage lang tid, og det skal være nemt. Derfor kan du, via vores prisberegner, se prisen på en folder i lige præcis det format og antal, som du skal bruge, uploade dine trykfiler og bestille dem online. Du sparer tid og penge ved at bestille foldere i standardformater online, men opnår stadig samme høje trykkvalitet. Kan du ikke finde det format du skal bruge, så er du velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne.
Der er mange, der tager fejl af en folder og et hæfte. Forvirringen består i, at mange mener, de skal bruge en folder, selvom de rent faktisk skal bruge et hæfte. Et hæfte er mere end ét ark, der er foldet og klipset sammen i ryggen. I modsætning til det, består en folder kun af ét ark, der er foldet én eller flere gange. I fagsprog vil der ofte blive nævnt “falset” frem for “foldet”, da det egentlig er det fagtekniske ord, for at arket folder – altså det bliver falset.
Afhent dine printede foldere i Odense
Har du en hasteopgave og skal have printet dine foldere i en fart? Så er du kommet til det helt rigtige trykkeri. Hos BR Offset printer vi 2- og 3-fløjede foldere i både sort/hvid og farve, og leverer gerne dag-til-dag. I mange tilfælde, afhængigt af antallet af foldere, du skal bruge, kan vi have dine færdige foldere klar til afhentning allerede samme dag.
Ved bestilling senest kl. 12, kan vi som regel nå at have 200-300 A5 foldere klar samme dag. Vi er vant til, at det skal gå stærkt, og kan imødekomme langt de fleste deadlines, hvis vi blot gøres opmærksom på, at der er en kort deadline.
Hvad er en folder?
Foldere, brochurer og af nogle også kaldet flyers (selvom det er noget andet), er en populær tryksag blandt både private, erhverv og foreninger, da det er en nem og billig måde at distribuere et budskab på.
En folder er et ark, der er foldet 1 eller flere gange. Foldere og brochurer er en tryksag, der printes eller trykkes som digital- eller offsettryk og benyttes til reklame publikationer, hvor budskaber som indeholder information om produkter, serviceydelser eller arrangementer, skal formidles.