Sådan laver du en trykklar fil i InDesign – Trin for trin guide

Her får du en klar og tydelig guide i, hvordan du laver en trykklar fil. En trykklar fil er en fil, der er låst og som ikke behøver nogen form for bearbejdning. Når vi modtager en trykklar fil, kan vi derfor trykke den med det samme – og dermed sende den hurtigt afsted, så du hurtigere har dine tryksager i hånden. Derfor gør det processen meget lettere, hvis vi modtager en trykklar fil med det samme.

Vi anbefaler, at du bruger InDesign, fordi det er den måde, at du opnår det bedste resultat. Vi vil herunder gennemgå de få 5 trin, som giver en trykklar fil.

Trin 1: Sådan bruger du en illustrator-fil i InDesign

Hvis du sidder med en grafisk fil i Illustrator, kan du nemt bruge den i InDesign. Dette kan du gøre på to måder. Du kan enten eksportere den til en .svg eller du kan kopiere alt indholdet fra Illustrator og indsætte det direkte i InDesign. Her skal man dog være opmærksom, da alle objekterne i ens fil skal være udvidet (også kaldet expand) inden, hvis der skal skaleres i indholdet. Dette gør du ved, at du vælger “Objekt” i topmenuen, hvorefter du trykker på ”Udvid”.

 

Nu popper et nyt vindue op – her vinger du ”objekt” af og trykker OK.

Derfor er teksten nu ikke længere tekst, men et objekt.

Trin 2: Sådan opretter du et trykklart dokument i InDesign

Først åbner du InDesign-programmet. Herfra vælger du ”nyt dokument”. Nu skal du definere filens mål. Det er vigtigt, at du starter med at tjekke under ”oplysninger om forudindstilling”, så du er sikker på, at bredde og højde er korrekt sat. Derudover er det også vigtigt, at enhederne er millimeter.

Herefter skal du indstille beskæring og satslinje. Her skal du tilføje 2mm ved forløbet. Dette gør man for, at man kan se, hvor langt ud ens indhold vil gå. På denne måde kan man være sikker på, at der ikke er hvide kanter på ens færdige tryk efter, at de er blevet beskåret – og at ingen vigtige elementer ender med at blive beskåret.

Trin 3: Sådan tilføjer du et design til en InDesign fil

Når du tilføjer et design til en InDesign fil, er det vigtigt, at du fylder designet helt ud til de røde linjer, men også gerne ud over de røde linjer. I skal ikke være så nervøse for det, da programmet selv finder ud af at medtage det, der skal med.

Det er også her, at det er vigtigt at udvide de elementer, som bliver medtaget fra Illustrator.

Trin 4: Sådan eksporterer du en trykklar fil

Når du skal eksportere din trykklare fil, skal du gå til Filer > Adobe PDF-Forudindstillinger > Trykkvalitet.

Derfra vil en dialogboks poppe op. Her kan du vælge, hvor på computeren du vil gemme filen og ligeledes hvad den skal hedde. Herefter bliver du bedt om at tage stilling til indstillingerne for eksport. Her er det vigtigt, at du fokuserer på ”kontrolmærker og beskæring”.

Her går du ind i afsnittet om kontrolmærker, hvortil du tilvælger ”skæremærker” samt vælger en afstand på 2 mm. I afsnittet med ”beskæring og satslinjer” vælger du ”brug dokumentbeskæringsindstillinger”.

Herefter kan du eksportere din fil. Husk at eksportere din fil som en pdf.

Trin 5: Gør det let

Når du sender din trykklare fil til os, kan du med fordel oplyse, hvilket format jeres fil skal trykkes i samt skrive de specifikke mål, som du ønsker. I kan også med fordel med det samme oplyse hvor mange eksemplarer du skal have.

Og vigtigst af alt: prøv at printe filen ud og se kvaliteten og læs det grundigt igennem. Vi korrekturlæser nemlig ikke din fil. Derfor anbefaler vi dig kraftigt, at du gennemtjekker dine filer en  ekstra gang inden du bestiller.

Filen er nu trykklar!

Tjekliste inden du sender din endelig pdf til tryk

  • Alle billederne skal være i CMYK
  • Alle billeder skal være linket korrekt til dokumentet
  • Vi anbefaler, at alle billeder ligger i min. 300 dpi
  • 2 mm beskæring og skæremærker
  • Konverter dine pantone farver til CMYK medmindre opgaven er bestilt med pantone farver
  • Tjek og gennemlæs dine tekster – vi læser ikke korrektur
  • Tjek format og sideantal i forhold til din ordre
  • Enkeltsidet pdf’er (ikke spreads)
  • Alt sort brødtekst bør stå i C:0 M:0 Y:0 K:100
  • Vi anbefaler, at du bruger værdierne C: 50 M: 40 Y:30 K:100